Marsvin kan nemt få hedeslag.

25. aug 2022 | Nyttig viden

Mine marsvin bor på værelset her hvor solen står direkte ind i rummet fra kl. 11.00 til 17.00 👇👆

 
I dag hvor der er total skyfrit og 23 grader sørger jeg for skygge og mindske varmen inde på værelset hvor mine marsvin bor ved at slå en stor markedsparasol op, som stilles foran vinduet og på den måde skygger for solens direkte stråler.
 
Marsvin kan nemt få hedeslag så derfor er det en ultra god ide, at sørge for at køle rummet ned ved at lave skygge til dem.
Jeg har åbne vinduer som laver let gennemstrømning af luft.
Havde temperaturen rundet 30 grader ville jeg oveni åbne vinduer og skygge fra parasollen foran vinduet have 2 tårnventilatorer kørende hvor de blot blæser ind i rummet.
 
Du kan lave køleelementer af tomme halvliters plastflasker, som du fylder op med vand og putter i fryseren.
Når de er frosne kan de lægges inden i en gammel sok eller pakkes ind i et viskestykke og puttes ind i buret.
Du kan “gemme” dem under lidt spåner så dyrene ikke bider huller i strømpen eller viskestykket.
 
Vores Marsvin kan hermed søge afkøling ved køleelementerne, uden at ligge direkte op af den frosne flaske.
 
Sørg for vand til dem hele tiden, og tilbyd dem væskeholdigt grønt, f.eks. iceberg salat, alle typer melon, agurk.
 
Jeg oplever, at mine drikker mindre vand pga jeg dagligt fodre med massere af frisk plukkede naturgrønt som også inderholder meget væske.

Måske vil du også synes om…